Europa-Parlamentsvalget 2019 i Storbritannien

Resultat efter valgkreds. Hver prik repræsenterer ét MEP, mens valgkredsens farve markerer største parti.

Europa-Parlamentsvalget 2019 i Storbritannien fandt sted torsdag den 23. maj 2019. Der blev valgt 73 medlemmer af Europa-Parlamentet, kaldet MEP'er, fordelt på 12 valgkredse.

Storbritannien var stadig i gang med Brexit-forhandlinger i 2019, men trådte ikke ud af den Europæiske Union før det følgende år. Som medlem af EU var landet stadig berettiget til at vælge medlemmer til Europe-Parlamentet, men det var usikkert, hvor lang tid de valgte MEP'er vil komme til at sidde. Da Storbritannien forlod EU den 31. januar 2020, bortfaldt de britiske MEP'er. Som konsekvens er de britiske sæder i Europa-Parlamentet blevet omfordelt (se Sædeomfordeling efter Brexit).


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne